Telefonrammen er udviklet af gymnasielektor Alexander Strand fra Himmelev Gymnasium, Roskilde. Ideen opstod ud fra et akut behov og er afprøvet siden 2013 med gode resultater. Eleverne har nemmere ved at koncentrere sig, får bedre kontakt til læreren og oplever et bedre socialt og fagligt fællesskab, når telefonen ikke er fysisk tilgængelig i timen og under gruppearbejde.
Den første prototype blev bygget af Alexander i træ og afprøvet som et “eksperiment”. Resultater med forbedrede karakterer i de mobilfrie klasser i 2013 førte til et ønske om en kasse til mobiltelefoner i alle klasser på Himmelev Gymnasium. Herefter blev produktion og salg af Telefonrammen i plast sat i gang.
Telefonrammen er siden solgt til over 1000 skoler i Danmark og udlandet.